Konstruktion - Samlinger;Samlinger;Tapoperationer;Udskiftning af tapoperationer">


SAMLINGER

I Samlingsregisteret findes oplysninger om mål og operationer, som programmet benytter, dels ved beregning af profilernes længder, og dels når det skal finde de endebearbejdninger og udstemningsoperationer, der skal udføres på profilerne.

Oplysningerne om mål omhandler taplængder, tapreduktioner og afkortetillæg. Disse værdier påvirker beregningen af profilernes længdemål som beskrevet nedenfor.


Ved beregning af poster og sprosser tager systemet udgangspunkt i profilets falsmål (F2-målet) så:


       Længden = Falsmål + taplængde - tapreduktion


Ved beregning af karm og rammeprofiler tager systemet udgangspunkt i profilets ydermål så:


       Længden = Ydermål + taplængde - tapreduktion

       Afkortemålet (F1) = Længden + afkortetillæg


Nedenfor er afbilledet et rammeprofil påsat de forskellige F-mål. Endvidere er vist en samling mellem to karmstykker.





Skrå og buede profiler

Når længden beregnes på skrå og buede profiler, kan der tillægges en ekstra afkortelængde. Denne længde er brugerdefineret og angives i brugerkode 88.


Samling

Når man opretter en samling, skal den tildeles en nøgle. Nøglen kan være på op til 12 tegn. I det efterfølgende felt indtaster man en beskrivelse eller et navn for samlingen.


Glasluft bredde/højde/venstre/under

Den luft, der skal være mellem rammeprofiler og glas, indtaster man normalt i glasregisteret. Men man kan her indtaste værdier for glasluft højde og glasluft bredde, der så anvendes sammen med den aktuelle samling.

Den værdi, der indtastes i feltet glasluft bredde, vil være gældende for den samlede glasluft i både højre og venstre side, og de vil være delt lige mellem højre og venstre side, så længe værdien i feltet venstre er lig med 0.

Hvis der er behov for at angive en specifik værdi for venstre side, så kan det gøres i feltet venstre. Værdien indtastet i feltet venstre vil være den specifikke glasluft i venstre side, glasluften i højre side vil herefter beregnes som glasluft bredde minus glasluft venstre.

Det samme gør sig glædende med glasluft højde, hvor den værdi, der indtastes i feltet glasluft højde, vil være gældende for den samlede glasluft for både over og under glasset, og højde-værdien vil være delt lige mellem over og under, så længe værdien i feltet under er lig med 0.

Hvis der er behov for at angive en specifik værdi til under glasset, så kan det gøres i feltet under. Værdien indtastet i feltet under vil være den specifikke glasluft under glasset, glasluften øverste vil herefter beregnes som glasluft højde minus glasluft under.

Ønsker man at benytte den funktionalitet, må der ikke være indtastet glasluft på glasset i glasregisteret. Det samme gør sig gældende for glasluft på rammen i rammekonstruktion, der også skal være blank.


Omfræseoperation

Dette felt er et kundespecifikt felt, der benyttes til udtræk af data til en omfræsermaskine. Operationen er påsat samlingsregisteret, da man vil have mulighed for, at en ramme kan omfræses på forskellige måder og fræseoperationen udskiftes så ved at udskifte samlingen på modellen.



Parametre fra samlinger SML.P1, SML.P2, SML.P3

Via samlinger er det muligt at anvende 3 forskellige parametre, der kan indgå i formler fra beslåninger og tilbehør. Parametrene beskrives som SML.P1, SML.P2, SML.P3, hvis en af disse parametre indgår i en beslåningsformel, så vil værdien fra feltet her i samlinger anvendes i formlen.


Rammereduktion

Rammereduktion kan anvendes til at påvirke rammens ydermål. Reduktionerne kan angives for bredden (højre, venstre) og højden (bund, top), hvor den værdi der er indtastet i felterne fratrækkes rammens ydermål, hvilket selvfølgelig også påvirker rammens inder profiler samt glas mål.


Samling F2

Samlinger til klæbesprosser F3

Tapoperationer (F4)

Udstemninger (F5)

Glaslister (F6)


SAMLING F2


Profil

I denne kolonne er listet de profiltyper, programmet kan anvende. Indholdet i denne kolonne indsættes automatisk af systemet og der kan ikke redigeres i det viste. Forkortelserne betyder følgende:


       PSV        Vandret post

       PSL        Lodret post

       SPV        Vandret sprosse

       SPL        Lodret sprosse

       TPV        Vandret tapstykke

       TPL        Lodret tapstykke

       SPN        Spændstykke

       OVK        Overkarm

       UNK        Underkarm

       HSK        Højre sidekarm

       VSK        Venstre sidekarm

       OVR        Overramme

       UNR        Underramme

       HSR        Højre sideramme

       VSR        Venstre sideramme


Afk-ld al - Afkortelængde

Her kan man indtaste et afkortetillæg i mm. Værdien lægges til den beregnede længde af profilet for at få den samlede afkortelængde, og er dermed en mulighed for at få lagt et tillæg på profillængden. Afkortelængden kan betragtes som den første afkortning der sker af profilet, dvs. inden tapoperationerne bliver lavet. Derfor er afkortelængden uafhængig af tapoperationen og profiltapsamlingsmetoden. Denne længde på profilet vil ved konfiguration af et element fremgå som F1-målet.


Afk-op ao - Afkorteoperation

Her kan man indtaste den afkorteoperation, der skal udføres på profilet. Operationen kan også vælges vha. POPUP i operationsregisteret.

Afkorteoperationen udskrives på afkortelisten ud for hvert profil. Ligesom afkortelængden er den første afkortning der sker, er afkorteoperationen den første operation der ligges på profilet, og er dermed også uafhængig af profiltapsamlingsmetoden.


Kehl. Op – Kehleoperation

Her kan man indtaste den kehleoperation, der skal udføres på profilet. Operationen kan også vælges vha. POPUP i operationsregisteret.

Kehleoperationen anvendes i forbindelse med et maskinudtræk, hvor man ud fra kehleoperationen finder de længdeprofileringsbearbejdninger, der skal foretages på inder- og yderside af profilet. Kehleoperationen udskrives også på afkortelisten.



SAMLINGER TIL KLÆBESPROSSER F3



Profil

I denne kolonne er listet de klæbesprosseprofiler, programmet kan anvende. Indholdet i denne kolonne indsættes automatisk af systemet og der kan ikke redigeres i det viste. Forkortelserne betyder følgende:


       SPVI        Vandret klæbesprosse indvendig

       SPVU        Vandret klæbesprosse udvendig

       SPLI        Lodret klæbesprosse indvendig

       SPLU        Lodret klæbesprosse udvendig


De oplysninger man indtaster om taplængder m.m. for udvendige klæbesprosser, vil også blive anvendt på pyntesprosser,

De tre første kolonner til afkortelængde, afkorteoperation og kehling udfyldes som beskrevet ovenfor under Samlinger (F2). De øvrige kolonner er beskrevet under Samlinger, tapoperationer og Samlinger, udstemninger.



TAPOPERATIONER (F4)

På dette faneblad knytter man oplysninger om profiltyper og tapoperationer sammen, dvs. de operationer der skal udføres i profilet selv. For hver profiltype kan man angive op til 8 tapoperationer, der skal kunne udføres på profilet afhængig af dets placering i konstruktionen. Man skelner mellem om profilet går fra ydertræ til ydertræ (karm- og rammeprofiler), indertræ til indertræ (poster og sprosser), eller om det er placeret mellem ydertræ og indertræ. 

Bemærk at tapstykker i samlingsmæssig sammenhæng betragtes som ydertræ, hvorfor det kun er felter for YY og YY2, der er åbne for indtastning.



Indenfor hver afgræsning kan man angive en tapoperation i hver ende af profilet. Man betegner profilernes ender for ende1 og ende2.


Ende1: Altid til venstre eller forneden på profilet

Ende2: Altid til højre eller foroven på profilet.


I tabellen er ende1 den kolonne, hvor der blot står Tap.op yy ( eller ii, yi og iy). Ende2 er den kolonne, hvor der står Tap.op yy2 (eller ii2, yi2 og iy2).


       yy        Profiler der går fra ydertræ til ydertræ

       ii        Profiler der går fra indertræ til indertræ

       yi        Profiler der går fra ydertræ til indertræ

       iy        Profiler der går fra indertræ til ydertræ


Operationerne kan enten indtastes eller vælges vha. POPUP i operationsregisteret, men bemærk at knappen til POPUP først vises, når der er fokus på feltet.


Tap-rd tr - Tapreduktion

Tapreduktion benytter man, hvis tappene skal være mindre end profilets ydermål. Hvis man indtaster en tapreduktion (mm), bliver værdien trukket fra ved beregning af profilets længde.


Tap-ld-Y ty / Tap-ld-I ti Taplængde

I disse to kolonner indtaster man de taplængder (mm) profiler skal have, når de tappes ind i ydertræ (Y) og ind i indertræ (I). Skal et profil tappes ind i enten ydertræ eller indertræ i begge ender, tager systemet taplængden med to gange.

På karm- og rammeprofiler kan der kun indtastes en taplængde, så her skal der indtastes en taplængde=taplængde ende1 + taplængde ende2.

Taplængden lægges enten til falsmålet (F2-målet) eller lysningsmålet (F3-målet). I konstruktionsopsætning vælger man, om man vil benytte fals- eller lysningsmål.Man har dog mulighed for at angive en taplængde for hver ende af profilet. Det gøres i operationsregisteret, hvor man kan indtaste en taplængde på hver tapoperation. Den værdi man indtaster der, vil overstyre taplængden her fra samlingsregisteret.



UDSTEMNINGER (F5)

På dette faneblad opretter man oplysninger om, hvilke udstemningsoperationer profilerne påfører hinanden indbyrdes. Dvs. der beskrives hvilken udstemning der afsættes i det profil som profilet samles med. Her skelner man mellem, om profilerne afsætter udstemning på ydertræ Y (karm- og rammeprofiler), på indertræ I (poster og sprosser) eller om det er krydsende sprosser/poster (X), der afsætter udstemninger på hinanden.



Krydsende sprosser er fx klæbesprosser, hvor både lodrette og vandrette sprosser er gennemgående.


Udstemningsoperationerne på venstre- og højre sidekarm benyttes i forbindelse med konstruktion af facadeelementer bestående dør og vindue, hvor vinduets underkarm vil afsætte en udstemning på den kombinerede post/sidekarm, der sidder mellem de to elementer

Udstemningsoperationer på over- og underramme benyttes ved dørkonstruktioner, hvor man kan vælge at lade over- og underrammerne afsætte udstemninger på siderammerne. Så vil tapperne på rammestykkerne ikke gå helt igennem og man skal derfor også indtaste taplængder på over- og underrammer.

Dette valg foretager man generelt for konstruktionerne i Konstruktionsopsætning.



GLASLISTER (F6)

På dette faneblad kan man definere hvilket princip glaslister skal samles med og man kan korrigere glaslisternes længde. Samme funktion er på Konstruktionsopsætning, men hvis den er udfyldt på Samlinger er det valgene på Samlinger der er gældende.



Glaslistepricipper

Der kan vælges mellem 3 forskellige glaslisteprincipper. De tre små tegninger illustrerer hvert sit princip og man sætter en markering ud for det princip, man benytter. Glaslisternes længder vil så blive beregnet ud fra den valgte principtegning.


Reduktion for glasliste længde

Herudover kan man vælge at reducere den beregnede glaslistelængde – enten ved at indtaste en værdi eller en formel. Det indtastede trækkes fra den beregnede længde.


Revideret d. 17.09.2020 / SMA