Produktion kapacitetsvisning;Kapacitet;Kapacitetsoversigt;Udvidet kapacitetsvisning;Udvidet kapacitet">


KAPACITETSOVERSIGT

Almindelig kapacitetsoversigt

Udvidet kapacitetsoversigt


Almindelig kapacitetsoversigt

Kapacitetsoversigten i AciesOne benyttes i forbindelse med ordreregistreringen.

Når der oprettes ordrer i AciesOne, er det muligt at få vist belastningen på op til 5 udvalgte arbejdscentre, afdelinger eller fabrikker.

Kapacitetsoversigten kan fx benyttes til at sikre, at man ikke seriesætter en ordre på en serie, der er overbelastet. Man kan også bruge den som vejledning ved afgivelse af leveringstid, idet man ved at bladre gennem de forskellige serier kan se, hvornår der er ledig kapacitet i produktionen.

Har man behov for at få vist belastningen på mere end 5 flaskehalse, kan man benytte modulet "Udvidet kapacitetsvisning", der kan vise belastningen på op til 10 flaskehalse.


For at benytte kapacitetsoversigten skal følgende kriterier være opfyldt:


1. Man skal have adgang til modulet Operationer, da det er operationstiderne, der er oprettet her, der danner grundlaget for beregning af belastningen.

2. Brugerkode 67 skal sættes til 1.

3. Brugerkode 58 skal sættes til 1.

4. I registrene Arbejdscenter, Afdelinger og Arbejdsfabrik skal man påsætte farvekoder, der bruges ved visning på kapacitetsoversigten.

5. I Serievedligeholdelse skal der sættes en markering for, at seriens kapacitet skal vises. Endvidere skal man udvælge de arbejdscentre/afdelinger/fabrik, der er flaskehalse på den pågældende serie, samt det tidsforbrug der er til rådighed på hver flaskehals.



GENERELLE OPLYSNINGER

Når man starter ordremodulet, vises kapacitetsoversigten, når man har indtastet et ordrenummer. Størrelsen af oversigten kan ændres ved at man trækker i billedet (som andre Windows skærmbilleder). Man kan også flytte placeringen af oversigten. Programmet husker placeringen, så oversigten vises samme sted, hver gang man man åbner ordremodulet.


På kapacitetsoversigten vises belastningen udad X-aksen i %. De røde søjler er overbelastningen. Opad Y-aksen vises de afdelinger/arbejdscentre/fabrik, man har udvalgt som flaskehalse.




Man kan skifte visning af de forskellige serier enten ved at vælge i feltet Serie eller ved at skifte mellem serierne med CTRL + PIL TIL VENSTRE eller PIL TIL HØJRE. Man kan skifte mellem kapacitetsoversigten og ordrebilledet med ALT + F6.



OPDATERING AF KAPACITETSOVERSIGTEN

Når en ordre eller en modelposition seriesættes, kan man opdatere kapacitetsoversigten, så den ekstra belastning, der er påført serien, også vises.

Først skal man foretage en tegningsberegning, enten af den enkelte modelposition (tegningskalkulation) eller af hele ordren (batchkalkulation), så vil kapacitetsoversigten blive opdateret. Man kan også foretage en genberegning af alle de serier, der er blevet ændret.

Arbejder man med hovedserier, kan man også få vist kapacitetsoversigten for disse ved at vælge denne visning i "Funktioner".




UDVIDET KAPACITETSoversigt

Den udvidede kapacitetsvisning viser belastningen på op til 10 forskellige flaskehalse i produktionen og belastningen vises enten på en hovedserie eller for et interval af serier. Opsætningen af data er den samme som nævnt ovenfor for den alm. kapacitetsvisning. Den udvidede kapacitetsvisning vises ved, at man kalder dem frem med et tastetryk og lukker den igen ved at trykke på Luk eller ESC.

Man kan vælge mellem to visninger, enten at få vist belastning på den hovedserie, som ordren er knyttet til via serien på ordrehovedet, eller at få vist belastning for et brugerdefineret interval af serier eller hovederserier. De to visninger kaldes frem med hver sit valgfrie tastetryk, som angives i Indstillinger.

Inden man første gang skal have vist den udvidede kapacitetsvisning, skal man opsætte indstillingerne for oversigten i funktionen "Udvidet kapacitetsvisning", der findes i Salgsmodulets hovedmenu. Indstillingerne er gældende for alle brugere.




INDSTILLINGER FOR UDVIDET KAPACITETSVISNING

Indstillingerne for kapacitetsoversigten opsættes ved at åbne "Udvidet kapacitetsvisning", højreklikke på musen og vælge "Indstillinger".



Serieopsætning

Standard visningen af kapacitetsoversigten på et interval af serier kan enten vises for et interval af hovedserier eller underserier. I begge tilfælde kan serierne vælges via POPUP i serieregisteret.

Når kapacitetsoversigten kaldes frem på ordrehovedet, vises den for den/de serier, der er valgt her i Indstillinger.


Visning

Vis kapacitet i:

Man kan vælge enten at få vist kapaciteten i timer eller i procent. Kapaciteten vises ud ad billedets x-akse, så værdierne på denne vil enten være timer eller procent.


Total antal elementer

Når man vælger at få vist pr. hovedserie(r) er det muligt at få vist en summering i toppen af billedet pr. hovedserie, der viser total antal elementer på serien.


Markering af max. kapacitet

Når en flaskehals kapacitet overbookes, bliver de timer, der ligger udenfor kapaciteten, vist som en rød blok. Er kapaciteten ikke helt booket op, kan man se hvor max. kapaciteten ligger (for timevisningen), hvis man sætter et flag i feltet "Markering af max. kapacitet for timer".  Så vises max kapacitet som en sort lodret streg ud for flaskehalsen. 


Serie opsummeres for en linie

Sætter man et flueben i dette felt, vil der vises en søjle øverst i billedet, der summere alle de viste serie sammen i en søjle. For hver serie vises serienr. og total antal timer. Hver serie er adskilt med en lodret streg.


Serie med samme startdato

Sætter man et flueben i dette felt, vil der vises en søjle øverst i billedet, der summere alle de serie med samme startdato sammen i en søjle. For hver serie vises serienr. og total antal timer. Hver serie er adskilt med en lodret streg.


Vis belastning hvis nul

Ved at sætte en markering i dette felt, så vil arbejdscentre, afdelinger eller fabrikker, hvor belastningen er nul også blive vist i oversigten.

Genvej

Der findes to genveje, en genvej til standad visning af et serieinterval og en genvej til visning af hovedserie for den aktuelle ordre, man står på.

Man kan frit vælge hvilke genvejs tastetryk, man vil anvende. Når man trykker på knappen "Vælg genvej", skal man TASTE den genvej man ønsker på tastaturet. Man kan IKKE skrive genvejen.


Automatisk opdatering

Den udvidede kapacitetsoversigt bliver løbende opdateret. Når man benytter udvidet kapacitetsvisning, kan man stadig få vist den alm. kapacitetsoversigt på skærmen i forbindelse med ordreregistreringen. Den vil vise belastningen på den serie, man seriesætter på.


Opsætning per bruger

Ved at aktivere brugerkode 289 er muligt at lave en opsætning i udvidet kapacitetsvisning, der er per bruger/login.


Revideret d. 23.03.2020 / KSK