Produktionsudskrift pilkington;Glasbestilling;Glasbestillingsliste;Glasmontagelinie">
Pilkington glasbestilling
Køber man glas hos Pilkington, kan man udtrække en glasbestilling til dem. Bestillingen indeholder oplysninger om glasmål, -typer og -antal pr. ordreposition. Bestillingen udskrives både på papir og som diskettebestilling, der kan sendes til Pilkington.
For at benytte Pilkington bestillingen skal brugerkode 2323a sættes til 4.
VÆLG SERIE OG ORDRE
Produktionsserie
Man kan enten udskrive Pilkington glasbestillingslisten på en hovedserie, en serie eller et interval af serier. Vælger man et interval, genereres der en udskrift pr. serie. Serienumre kan enten indtastes eller vælges vha. POPUP i serieregisteret.
Man kan også vælge at afgrænse udskriften til en enkelt ordre, en enkelt ordreposition eller et polnummer interval
UDSKRIFTSAFGRÆNSNING
Vil man kun foretage glasbestilling på bestemte ordrer, kan man indtaste to ordrenumre, så vil det kun være ordrer, der ligger i intervallet, der medtages i bestillingen.
Vil man bestille glas til en enkelt ordre, skal ordrenummeret indtastes i begge felter. Ordrenumrene kan også vælges vha. POPUP i ordreregisteret.
OPSÆTNING
Man indtaster navn og adresse for sit firma. Oplysningerne skrives på bestillingen og trykker man "Opdater adresse" efter indtastningen, skal man kun indtaste oplysningerne første gang, man foretager en bestilling.
Labelinfo med
Når Pilkington leverer glassene, kan de mærke dem med labels, der indeholder oplysninger om serienummer, polnummer m.m. Ved at afkrydse felterne bestemmer man selv, hvilke oplysninger, der skal være på de labels, der påsættes ved Pilkington.
Der skrives max. 20 tegn i labelinfoén.
Med overfladebenævnelse
Bestilling kan udvides til også at udskrive rammernes overfladebehandling, hvis der sættes en markering i feltet.
Sideskift pr. glastype.
Med en markering i dette felt, kan bestillingen udskrives med et sideskift for hver ny glastype.
Hvis man har flere glasmontagelinier, kan man angive ved hvilken montagelinie, at glas til en ordre skal leveres. Udvælgelsen sker på en oversigt som nedenstående, hvor der som standard vises en linie pr. ordre. Man kan dobbeltklikke på linien, så foldes oversigent ud, så man ser ordrens linier.
Man kan også vælge at få oversigten vist pr. ordreposition eller pr. karmfelt. Så skal der sættes et flueben i tjekboksene.
Oversigten indeholder alle ordrer i serien og ud for hver ordre/ordrelinie angiver man hvor de forskellige ordrer skal leveres ved at sætte et fluben i rette montagelinie.
Man kan oprette en standard opsætning for linierne, som benyttes som standard fordeling, når man åbner oversigten. Denne opsætning foretages i Opsætning af glasmontagelinie i Databasemodulet
Ovenover picklisten vises en summeringsoversigt, så man pr. leveringsadresse kan se det samlede antal elementer, antal glas m.m. Vælger man også at få vist arbejdscenter vil tiderne for hver linie blive summeret op, når der lægges ordrepositioner på en linie.
Vælger man Setup under Funktioner vises opsætningsbilledet fra Databasemodulet, hvor man opsætter indstillingerne for montagelinier. Man angiver hvilke typer af glas, der skal leveres på de forskellige adresser, samt hvilken leveringsprioritet den enkelte linie har. Består en ordre fx både af standard glas og faconglas bliver ordren sat til levering på den linie, der har den højeste prioritet.
Når man går ind i Opdater glasmontagelinie, vil ordrene vises med den opsætning man har valgt, men man kan frit ændre linier. Fortryder man flytningen, kan man gendanne standard opsætningen ved at vælge funktionen "Standard fordeling".
Indlæs filer fra Pilkington
Inden man starter glasbestillingen hos Pilkington, skal man indtaste deres varenr. m.m. i glasbestillingsregisteret. På bestemte typer af glas er det også muligt at indlæse oplysninger via filer fra Pilkington.
Revideret d. 14.05.2007 / HSM