Profilværktøj
I registeret "Profilværktøj" oprettes og vedligeholdes der oplysninger om profilerne fra profilregisteret. Oplysninger benyttes i forbindelse med de forskellige maskindataudtræk, der er adgang til i AciesOne.
Hvert maskinudtræk er repræsenteret med et afsnit, hvor overskriften = udtrækkets navn. Indenfor hvert afsnit kan man oprette de oplysninger der skal benyttes i forbindelse med udtrækket
Påforingsprofil
Påforing er et erstatningsprofil. Har man eksempelvis en 142 mm karm som ikke kan gå igennem den normale maskingade, der måske har en begrænsning på 115mm, kan man få profilet produceret som et 115 mm profil. På afkortelisten og i maskinudtræk blandes påforingen med de øvrige 115mm profiler men mærkes som et 142 mm profil (står under længdemålet i parentes).
Herefter kan profilet pålimes et andet profil og ende som et 142 mm profil. Man kan på den måde producere de specielle høje profiler som helt almindelige profiler igennem 80% af maskingaden.
HOMAG
Homag er et komplet bearbejdningscenter, der bearbejder alle profiler med afkortning, endebearbejdninger, længdeprofileringer, boringer og udstemninger.
Profil operation
Her skal man angive det standard program, der skal benyttes på hvert profil ved udtræk til Homag maskinen.
Ingen glaslister på dette profil
På homagmaskinen bliver glaslister skåret direkte ud af falsen på rammestykkerne, så der kommer ingen separate profildata ud på glaslister.
Skal et profil ikke trække en glasliste, sætter man et flag i feltet på registerposten for det aktuelle profil.
Dæklister
Skal et profil (brede sprosser) trække en dækliste, skal man her angive profilet for dæklisten. Her kan profilet ikke vælges vha. POPUP, nøglen skal tastes ind.
Endvidere skal man angive hvilke endebearbejdninger der skal foretages på dæklisterne. Endebearbejdningerne skal være oprettet i registeret "Bearbejdninger".
Endebearbejdningerne kan ikke vælges vha. POPUP, nøglerne skal tastes ind.
Drænboring.
Skal der bores drænhuller i et profil, skal man her angive, hvilken drænboringsbearbejdning, profilet skal trække.
DUBUS
DUBUS er et ALU-behandlingsanlæg til afkortning og bearbejdning af ALU-profiler til træ/alu vinduer.
Vinkel ende 1 / ende 2
Her kan man angive afskæringsvinklen på begge ender af profilet
DUBUS Profilkode
Her kan man angive den kode DUBUS anvender på det aktuelle profil.
Revideret d. 23.02.2007 / HSM