Tvangssvarsamling
Funktionen "Tvangssvarsamling" benyttes i forbindelse med indsætning af tvangssvar på modelpositioner på ordrer og tilbud.
En tvangssvarssamling er en gruppe af to eller flere tvangssvar, der indsættes på en modelposition som et samlet tvangssvar. Dette kan bl.a. lette indtastning af tvangssvar for virksomhedens sælgere, der måske ikke er så bekendt med de symboler og extensions, der anvendes ved tvangssvar.
Ved indsætning af tvangssvar på modelpositioner, indtastes tvangssvarssamlinger med symbol TVSR og Extension NN. Nederst på siden kan ses et eks. fra en modelposition.
Grupperne oprettes i registeret Tvangssvarsamling og indtastes i tabellen på samme måde som ved indtastning af tvangssvar på ordren.
Navn
Hver tvangssvarsamling skal oprettes med en nøgle på max 8 tegn. Skal man redigere en eksisterende samling, kan man vælge nøglen vha. POPUP i registeret.
Beskrivelse
Her kan man indtaste en beskrivelse af tvangssvarsamlingen. Det er denne tekst sælgeren ser, når vedkommende skal vælge en tvangssvarsamling.
Samlingsgruppe
Her kan tvangssvar samlinger grupperes med henblik på indlæsning af ordre fra andre systemer. Findes der en tvangssvarsamling på modellen og der bliver indlæst en ordre med endnu en tvangssvarsamling indenfor samme samlingsgruppe, så bliver tvangssvarsamlingen på modellen erstattet af samlingen fra ordren. Hvis der bliver indlæst en ordre med en tvangssvarsamling med en anden samlingsgruppe end den på modellen, så bliver tvangssvarsamlingen tilføjet.
I tabellen oprettes hvert tvangssvar på sin egen linie med et symbol, en ekstension samt et svar. I de tilfælde hvor svaret kan findes i et register, vil POPUP knappen vises, når man klikker i svarfeltet.
Revideret d. 18.10.2018 / LCG