Salg Blokordre;Salg - Blokordre;Blokordre;Leveringsplan;Ordre;Ordrelinier">


BLOKORDRE

Blokordremodulet kan som navnet siger, anvendes til oprettelse af blokke af ordrer. Man opretter en blokordre på en samlet bestilling, som man så efterfølgende leverer ad flere gange.

Ved hver levering oprettes der en leveringsordre, der fungerer præcist som en alm. salgsordre. Det er så leveringsordrerne, der seriesættes og produceres. Blokordren er i princippet kun en samlet oversigt over det antal varer, kunden har bestilt og blokordren kan ikke seriesættes.


Blokordremodulet findes ikke som standard i AciesOne men er et tilkøbsmodul.


Funktionen Blokordre findes i Salgsmodulet, og når man vælger funktionen, vises den sidste blokordre, man har oprettet eller redigeret. Har man ingen oplysninger oprettet på blokordren, ser skærmbilledet ud som nedenstående.



Når man vil oprette en blokordre, vælger man "Opret blokordre" under Funktioner. Anvender man nummertabeller og ordretyper, skal man indtaste debitor og ordretype, hvorefter ordren tildeles næste ledige ordrenr. Anvender man ikke nummertabeller, tildeles ordren blot næste ledige ordrenr.


Herefter er fremgangsmåden ved oprettelse af blokordren den samme, som ved den alm. ordreregistrering. Billedet skifter til det sædvanlige ordreregistreringsbillede og man opretter ordrelinierne efter den normale procedure, man kan bare ikke angive en leveringstid eller serienr. på ordrehovedet.


Når alle ordrelinier er oprettet, trykker man OK, hvorefter man vender tilbage til det oprindelige skærmbillede. Nu vil billedet så vise, hvilke ordrelinier man har oprettet med angivelse af model, mål og antal. Man har nu mulighed for at skrive blokordren ud, der ser ud som en alm. ordrebekræftelse.



Man kan altid redigere i en blokordre ved at vælge "Rediger Blokordre" under Funktioner.


Når man skal i gang med at producere og leverer dele af blokordren, opretter man leveringsordrer, der også oprettes via Funktioner. Anvender man nummertabeller og ordretyper, skal man igen angive en ordretype for at få tildelt et ordrenr. Alternativt tildeles det næste ledige ordrenr.

Herefter vises der en ekstra kolonne i blokordreoversigten, hvor man øverst har nr. på leveringsordren. Ud for hver position kan man nu angive det antal, man ønsker at overføre til leveringsordren og ved siden af vises det restantal, der er på blokordren.

Man kan nederst i billedet angive et leveringstidspunkt for leveringsordren, indsætte en leveringsadresse samt vælge om det skal være muligt at spærre for seriesætning af leveringsordrens positioner.



Man kan altid redigere en leveringsordre ved at dobbeltklikke på ordrenummeret i oversigten. Men der er visse begrænsninger for de ændringer, man kan foretage, fx kan man ikke ændre på målsætningen på modellerne.

Det er muligt at oprette nye ordrelinier på leveringsordrerne, men disse linier vil ikke figurere på blokordren. Nye leveringsordrelinier starter ved positionsnr. 500, så der ikke sker en sammenblanding af positionerne på blokordren og leveringsordrerne.

Da det er leveringsordrerne, der produceres og leveres, er det også leveringsordrerne, der seriesættes, så det bliver muligt at udskrive produktionspapirer på ordren. Der kan også udskrives en almindelig ordrebekræftelse på leveringsordrerne.

Fra blokordre billedet kan man udskrive leveringsplaner med eller uden tegninger. Leveringsplanen viser hvilke leveringsordrer, der findes på blokordren, hvornår de skal leveres samt antallet på hver ordre. Nedenfor ses et eks. på en leveringsplan. Disse skrives ud som A4-liggende for at sikre, at der er plads nok til visning af alle leveringsordrerne.




Revideret d. 17.01.2007 / HSM