Sprog


Med ekstramodulet "Fremmesprog", er det muligt at operere med udenlandsk valuta og udenlandske tekster. I dette register opretter man de forskellige sprogkoder, man vil anvende og koderne skal så efterfølgende sættes ind på kunderne i debitorregisteret.

Sproget indsættes på tilbuddet og ordren via debitorvalget. Sproget styrer valg af formular til de kundevendte udskrifter, samt oversættelse af færdigvaresvar og formulartekster.

Hvis man aktiverer sprog, så skal alle formularer oprettes på fremmedsprog, hvor efternavnet er "def" for definitionsfilen erstattes med sprogkoden. Fx bliver "ordre.def" til "ordre.eng" for en engelsk ordreudskrift.


Oversættelse af formulartekster

Formulartekster i deffilerne kan oversættes til det fremmedsprog, der ønskes via filen DEFFORM.DEF og DEFTEGN.DEF, som dannes i "DEF" mappen ved første udskrift. Filerne indeholder alle de sprogtekster, der kan oversættes. Sprogteksterne kopieres og indsættes i bunden af DEF-filen ORDRE og/eller TILBUD. F.eks. ORDRE.DK. I listen over sprogtekster ligger hver beskrivelse 2 gange. Den første linje må ikke redigeres, men i den anden linje kan man oversætte den relevante tekst. DEFTEGN indeholder sprogoversættelse til opstalttegningen, og DEFFORM til de andre kundehenvendte udskrifter. Det er nødvendigt at DEF-filerne er gemt med kodning ANSI.

OBS! Det virker ikke hvis man indsætter sprogteksterne i andre deffiler. Eks. ORDRE2.DK.


Ved opdatering af programmet AciesOne kan der være indført nye tekster, der giver mulighed for oversættelse. Det kan derfor være nødvendigt at slette DEFFORM.DEF og DEFTEGN.DEF i ”DEF” mappen og genskabe dem igen, for at få de sidste nye oversættelsesmuligheder med. DEFFORM.DEF genskabes ved at udskive en ordre. DEFTEGN.DEF genskabes ved at udskive en opstalttegning.


Oversættelse af stamdata

Alle stamdata, der optræder som færdigvaresvar kan oversættes til det ønskede sprog. På hvert stamdataregister er sprogoversættelses funktionen til rådighed. Den findes i menuen under funktioner.


Oversættelse af ledetekster

Ledeteksterne til færdigvaresvarerne kan oversættes via filen TOTXT.TAB. Oversættelse til fx engelsk gøres ved at tage en kopi af filen TOTXT.TAB som findes i def-biblioteket. Kopiens efternavn omdøbes til sprogkoden fx TOTXT.ENG, hvorefter filen kan åbnes i Notepad og redigeres. Teksterne kan oversættes til det ønskede sprog, mens symboler og extensions ikke må oversættes.


Filen TOTXT.TAB anvendes til visning af ledetekster i modelkonstruktionen. Når ekstramodulet ”Fremmedsprog” ikke er aktiveret anvendes filen TOTXT.DEF til oversættelse af ledeteksterne på tilbud og ordre.


TOTXT.DEF indeholder alle de symboler (SYM) og extension (EXT), der anvendes i forbindelse med færdigvaresvar og tvangssvar (Se alle sym og ext her). Et eks. på SYM er KRM for Karm og eks. på EXT er OB for overfladebehandling.

I filen er der ud for hver kode angivet en tekst. Det er denne tekst, der udskrives på ordrebekræftelsen. Fx vil KRM i filen være oversat til Karm og OB til Overflade. Det er muligt at redigere disse tekster, så der udskrives den ledetekst, man ønsker.

Derudover kan der oprettes 20 valgfrie linjer i starten af filen med forskellige kombinationer af SYM, EXT og en forklarende tekst. Et eks. kunne være: UNK. TY   Underkarmens profiltype……:

Når man udskriver en modelposition, der har UNK. TY i færdigvare- eller tvangssvar, vil det være teksten, der udskrives på ordrebekræftelsen sammen med det svar, man har indtastet.

Nedenfor er vist et eks. på en TOTXT.def, der indeholder flere valgfrie linjer samt alle SYM og EXT, hvor en del af teksterne er ændret.


Ved opdatering af programmet AciesOne kan der være indført nye ledetekster, der giver mulighed for oversættelse. Det kan derfor være nødvendigt at opdatere TOTXT.TAB filen i def mappen. Det gøres ved at slette de eksisterende sprogtekster i filen, og genskabe dem igen, for at få de sidste nye oversættelsesmuligheder med. TOTXT.TAB´s indhold af sprogoversættelses muligheder genskabes ved at lave en modeltest.


Salgsblokeret

Er et sprog blokeret, bliver det ikke vist i POPUP oversigten ved indtastning af tilbud/ordrer. OBS!! Det er kun muligt at markere et sprog som salgsblokeret i stamdata.


Revideret d. 28.01.2021 / SMA