Softwareløsninger bygget på insiderviden

Vores løsninger er bygget på over 40 års brancheerfaringer. Og præprogrammeret med tonsvis af inputs og lærepenge. Det er alt sammen en del af pakken, når du samarbejder med os.

Det laver vi

Vi hjælper vores kunder med at drive deres forretning smartere ved hjælp af branchespecifikke produktionsstyringsløsninger. Vores løsninger får produktions-, salgs- og økonomiafdelingen til at tale samme sprog, så fejlene bliver færre og effektiviteten større. Resultat er en mere strømlinet proces fra varen bliver produceret til kundens faktura er betalt. 

Vi har 40 års erfaring med at udvikle løsninger til produktionsvirksomheder i bl.a. køkken-, dør- og vinduesindustrien. Det betyder, at vi altid udvikler løsninger med vores brancheviden i baghovedet.

Det tror vi på

Vores kerneværdier former vores kultur og den måde, vi tænker på. Hver eneste dag. Både som individer og virksomhed.

Branchekendskab

Gode produktionssystemer handler om meget mere end software. De er udviklet med en bestemt branche i baghovedet. Derfor giver 40 års erfaring med brancheløsninger os en unik indsigt, som vi bruger hver dag.

Gennemtænkte løsninger

Vi kaster os aldrig ud i et uigennemtænkt projekt. I stedet sætter vi os grundigt ind i din forretning, før vi skaber en løsning til din virksomhed. Det er lige så meget for din egen skyld.

Konkret værdi

Vi er aldrig i tvivl om, hvad vi er sat i verden for. Vores løsninger skal skabe konkret værdi på bundlinjen for de virksomheder, vi samarbejder med. Og det gør de (heldigvis) altid.

40 Års erfaring

30 medarbejdere

10,47 års anciennitet

4x Gazellevirksomhed

Nogle af dem vi samarbejder med

Vi har et tæt og ofte langvarigt samarbejde med vores kunder. Og vi har plads til flere.

Det er vores historie

Mere end 40 år. Så lang tid har vi udviklet softwareløsninger til danske industrivirksomheder. Faktisk var vi en af landets første IT-virksomheder, da vi startede tilbage i 1978.

Og vi laver (stort set) det samme i dag. Kernen i vores forretning er og har altid været branchespecifikke softwareløsninger, der hjælper produktionsvirksomheder med at gøre tingene smartere og få et større overblik over produktion, salg og økonomi.    

Men noget har trods alt ændret sig siden dengang. Eksempelvis vores navn. I 2018 tog vi navneforandring fra Logodan IT til Acies. Det er starten på næste kapitel i vores historie.

Vil du være en del af næste kapitel?

Vi er altid parat til en snak om, hvordan vi kan løse dine udfordringer.

+45 8680 6300

info@acies.dk

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

keyboard_arrow_up