Database afslutningsside;Afslutningsside;Slutside">
AFSLUTNINGSSIDE PÅ ORDREBEKRÆFTELSER
SPECIELLE FORHOLD VED AFSLUTNINGSSIDER.
Fast afslutningsside
Ved udskrivning af tilbud og ordrer med en fast afslutningsside, skal brugerkode 63 sættes til:
1: Afslutningsside på tilbud
2: Afslutningsside på ordrer, eller
3: Afslutningsside på tilbud og ordrer.
Flere afslutningssider
Ved udskrivning af tilbud og ordrer, hvor der kan vælges mellem flere forskellige afslutningssider, skal der dels indtastes generelle opsætningskriterier og dels skal der skelnes mellem, om det er en modelstyret afslutningsside eller en sælgerstyret afslutningsside.
Generel opsætning
Afslutningssidernes generelle indstillinger opsættes i Databasemodulet under Funktioner – Programindstillinger – Opsætning af slutside.
Når funktionen vælges, vises en tabel, hvor der i første kolonne skal indtastes en afslutningsside type. Denne type skal indgå i filnavnet for formularen – fx A, hvis filen hedder ordre0A.def. I den anden kolonne skal man indtaste en valgfri tekst, der beskriver indholdet af afslutningssiden. I sidste kolonne kan man indtaste en ordretype. Der sikrer at man kun kan vælge afslutningssider, der stemmer overens med de øvrige formularer, der også kan udvælges via ordretyper.
Når man skal vælge afslutningsside, foregår valget via beskrivelsen, så der skal indtastes passende tekst, der gør den genkendelig.
Anvender man sælgerstyrede afslutningssider, vælges slutsiden på udskriftstidspunktet. Valget foregår via funktionen Udskriftsopsætning, som findes under Udskriv i Tilbud-/ ordreregistreringen.
Da man skal vælge slutside i forbindelse med udskriften, er det nødvendigt at få vist vinduet til Udskriftsopsætning ved hver udskrift. Det gør man ved at vælge Udskriftsopsætning og sætte en markering i feltet "Prompt for udskriftsopsætning før udskrift". Når man så vælger Udskriv vises vinduet og afslutningssiden kan vælges, inden udskrivningen gennemføres.
For at anvende sælgerstyret afslutningssider skal brugerkode 63 sættes til 1, 2 eller 3 som nævnt ovenfor.
Anvender man modelstyrede afslutningssider, er det som navnet siger, modelpositionerne på ordren eller tilbuddet, der styrer hvilke afslutningssider, der udskrives. Afslutningssiden angives på den enkelte model i Modelkonstruktion på faneblad "Model (F3)"
Vælger man at anvende den funktion, udskrives slutsiderne automatisk, når man udskriver en ordre eller et tilbud.
For at anvende modelstyrede afslutningssider skal brugerkode 72 sættes til:
1: Modelstyret afslutningsside på tilbud
2: Modelstyret afslutningsside på ordrer, eller
3: Modelstyret afslutningsside på tilbud og ordrer.
Det er ikke muligt at anvende brugerkode 72 og 63 samtidig. Så vil brugerkode 72 overstyre brugerkode 63.
Revideret d. 13.10.2006 / HSM