KONSTRUKTIONSMODULET
I konstruktionsmodulet opretter og vedligeholder man alle de dør - og vinduestyper, man vil kunne sælge. Modulet indeholder endvidere en række funktioner til oprettelse og vedligeholdelse af symboltegninger og samlinger, til konstruktions setup samt til vedligeholdelse af alle de konstruktionsrelaterede registre.
Hvert vindue eller dør opbygges af elementerne: model, karm, ramme og profilsæt. Disse elementer konstrueres automatisk af programmet ud fra oplysninger man indtaster om bl.a. målsætning, profiltyper, antal poster og sprosser og placeringen af disse, samt indholdet i karme og rammer. Ved konstruktion af de forskellige elementer er der mange parametre, der har indflydelse på hinanden. Derfor skal man starte konstruktionsarbejdet på et så lavt niveau som muligt - nemlig med råvarerne. Derefter kan man oprette profiler, beslåninger, overfladebehandlinger og samlinger. Først herefter konstruerer man karme, rammer, profilsæt og sluttelig modeller.
Programmet er opbygget, så man kan genbruge sine elementer i forskellige konstruktioner. Fx kan en et fags karm både benyttes i et et-fags vindue og i en dørkonstruktion. En to-fags karm kan fx benyttes i et alm. tofags tophængt vindue men også i et bondehus vindue med sidehængte rammer. For at få det fulde udbytte af denne funktionalitet, skal man tilstræbe at gøre sine konstruktioner så fleksible som mulige.
Fleksibiliteten opnås ved at lade bestemte elementer i konstruktionerne være udefinerede. Det betyder, at der visse steder i konstruktionerne ikke skal indtastes konkrete oplysninger om et element, i stedet skal man indsætte spørgsmålstegn. Disse spørgsmålstegn bliver betegnet som færdigvaresvar, hvilket betyder, at i det øjeblik en model bruges, skal man indtaste svarene på de spørgsmål, der findes i konstruktionen.
Som eksempel på dette kan nævnes en rammekonstruktion, hvor glasindholdet i rammen sættes til et spørgsmålstegn. Når man benytter denne ramme i en modelkonstruktion, kan modellen produceres med forskellige typer af glas, uden at man skal skifte ramme i konstruktionen.
Det kan også være overfladebehandlingen eller profilsættet, der optræder som et færdigvaresvar.
Ved konstruktion af karme og rammer genererer systemet automatisk en tegning af elementet, der vises på skærmen. Ved modelkonstruktion skal man selv foretage en test af konstruktionen, hvorefter der genereres en tegning. Hvis der er fejl i konstruktionen, vil der ikke blive vist en tegning, i stedet vil der blive udskrevet en rapport over de fejl, der findes i konstruktionen.
Nedenstående diagram giver et overblik over de forskellige trin i konstruktionsmodulet og elementernes indbyrdes samhørighed.
Modulet består af følgende funktioner.
Konstruktion af facadeelementer
Konstruktion af koblede modeller
Udtræk til Webenergi
Oversigtsvedligehold af operationer
Beregning af flere modeller
Revideret d. 17.10.2006 / HSM