Faktura Samlefaktura;Samlefaktura;Fakturering">
SAMLEFAKTURERING
Med funktionen "Samlefakturering" kan man foretage en samlet fakturering af flere ordrer til en kunde. Om man vil anvende samlefakturering eller almindelig fakturering angives på de enkelte kunder i debitorregisteret under afsnittet "Fakturaudformning".
Man har 3 muligheder at vælge i mellem.
Der udskrives en samlefaktura med en fakturaline pr. ordre. Det vil sige, at alle beløb for ordrens positioner slås sammen til et beløb. Det samlede beløb for alle ordrerne bliver talt sammen i bunden af fakturaen.
Der udskrives en samlefaktura med en fakturalinie pr. ordreposition. Det samlede beløb for alle ordrelinerne bliver talt sammen i bunden af fakturaen.
Der udskrives en samlefaktura pr. bookmark på hver ordre. Det vil sige, at der kan være flere linier pr. ordre på fakturaen. Der skrives et beløb pr. bookmark og det samlede beløb for alle bookmarks bliver talt sammen i bunden af fakturaen. Når man skal i gang med faktureringen, udvælges de ordrer, der skal samlefaktureres i Fakturaudvalg.
UDVALGSKRITERIER
Systemet foreslår default, at man udvælger positioner fra alle ordrer (fra 0 til 99999999). Ønsker man at begrænse udvalgskriteriet, kan der indtastes et andet ordrenummerinterval eller vælges numre vha. POPUP i ordreregisteret.
Udvælg positionsvis / ordrevis
Her vælger man, om man vil foretage udvælgelsen på hele ordrer eller på de enkelte ordrepositioner. Vælger man ordrevis, vil den oversigt, man skal udvælge fra indeholde en linie pr. ordre. Ved positionsvis, vil oversigten indeholde en linie pr. ordreposition. Markeringen kan flyttes med piletasterne, når der er fokus på et af felterne.
Markér linier som valgt
Sætter man en markering i dette felt, vil alle linier på oversigten automatisk være udvalgt til fakturering, når oversigten vises. Derefter kan markeringen fjernes ud for de linier, der ikke skal faktureres.
Udvælg linier til delfakturering
Har man foretaget en dellevering af en ordre, kan man også foretage en delfakturering af det leverede antal. Der skal så sættes en markering i feltet.
Udvælg til samlefaktura
Her sætter man en markering, hvis det er samlefakturaer, man vil udskrive. Så vil oversigten, som der skal udvælges fra, kun indeholde ordrer på de kunder, der må samlefaktureres til.
Ved aktivering af knappen Start fakturaudvælgelse, vises oversigten med alle de ordre/ordrepositioner i det udvalgte ordrenummerinterval, der endnu ikke er faktureret.
Ordrerne kan ikke faktureres, hvis andre brugere redigerer i dem. Der vil i disse tilfælde automatisk blive sat en markering i feltet Låst, så man kan se hvilke ordrer, der ikke er tilgængelige.
For at lette overskueligheden af oversigten, kan den sorteres som beskrevet i betjening af picklister. De positioner, der skal faktureres, skal være markeret med et flueben i kolonnen Valgt. Har man ikke valgt automatisk markering af alle positioner, sættes markeringen med mellemrumstasten, når der er fokus på kolonnen og den ønskede linie. Når man har markeret de ønskede ordrepositioner, trykker man Ok, hvorefter fakturaerne for de udvalgte positioner er klar til udskrivning.Udvalgsfunktionen kan gentages flere gange til den samme fakturaudskrivning.
Revideret d. 17.10.2006 / HSM