Kostprisregulering
Under menupunktet funktioner/ Kostprisregulering i ordre, er der mulighed for at ændre kostprisgrundlaget for den enkelte ordre. Det kan være man har aftalt specialpriser med en underleverandør til en bestemt ordre, eller hvis man har enkelte, varer man indhenter priser på hver gang de anvendes. Det kunne eks. være persienneglas eller specialfarvede profiler.
Der er 2 forskellige registre. "Glas og Fyldinger" og "Råvarer".
Glas og Fyldinger
Hvis man vælger ”Glas og Fyldinger” fremkommer en tabel med alle glas, fyldinger og pladedøre der indgår i ordren. Der vil være en række for hver type og størrelse. Basis Stk-pris og basis m2-pris vises og i højre side er der en tilsvarende kolonne hvor man kan overskrive prisen eller rabatprocent, så man får en anden pris der anvendes ved priskalkulation på den enkelte ordre.
Linjerne hvor prisen reguleres skifter til gul, så det visuelt er nemmere at se hvilke glas og fyldinger der er reguleret. Hvis man regulerer kostprisen på glas og fyldinger og efterfølgende skiftes varen ud med en anden, vises den tidligere vare markeret med rød.
Hvis man vælger ”Råvarer” fremkommer en tabel med alle råvarer der indgår i ordren. Der er én række pr råvare, og der er en kolonne der oplyser det summeret råvarer forbrug og enhedsprisen. Her kan man ligeledes overskrive enhedsprisen for råvarerne eller tildele en rabatprocent.
For at få de regulerede kostpriser til at slå igennem, skal hele ordren batch kalkuleres.
Hvis man går ind på et tilbud/ ordre hvor der er regulerede kostpriser, fremkommer der en dialog der fortæller at tilbuddet/ ordren indeholder regulerede kostpriser.
Revideret d. 08.06.2021 / SMA