BESLÅNINGER

I beslåningsregisteret oprettes og vedligeholdes de beslagstyper, der skal monteres på de vinduer og døre, man sælger. Når man opretter beslåninger, skal man først gøre sig klart hvilke forskellige beslåningstyper, man anvender og hvilke råvarer, der indgår i disse. Efterfølgende skal man beslutte, hvor store karmfelter beslåningerne må anvendes på.

Der er følgende funktioner tilknyttet dette register.

Sprog

Notatfelt

Tekstkombinationer på registerposter

Der er følgende tabeller tilknyttet dette register

Operationer

Råvarer

Komponentmål (Bearbejdninger)

Betingelse (formel) og informationstekst

Udskiftning af tapoperationer

Navn

Hver beslåning skal oprettes med en nøgle på max 12 tegn. Skal man redigere i en eksisterende beslåning, kan nøglen også vælges vha. POPUP i beslåningsregisteret.

Beskrivelse

Her indtaster man beslåningens navn eller betegnelse. Teksten udskrives på samlelister samt på tilbud og ordrebekræftelser, hvis beslåningen indgår i færdigvaresvaret.

Beskrivelse 2

Dette felt er til ekstra beskrivelse af lagervaren. Beskrivelse 2 udskrives sammen med beskrivelse 1 på tilbud og ordre, hvis brugerkode 296 aktiveres.

Tegning

Her kan der angives en tegning fra et CAD-system, som er knyttet til den aktuelle beslåning. Ellers er feltet til fri indtastning.

Overfladestyring, Råvaretræk

Råvarer til en beslåning kan trækkes via overfladens materialekode. I feltet ”Overflade overfladestyring, råvaretræk” kan angives en farve til anvendelse af råvaretrækket. Farven kan også angives som f.eks. KRM.OB eller RAM.OB.

MÅL

På hver beslåning skal man angive min og max bredde/højde på de rammefelter, beslåningen skal sidde i. Endvidere skal man angive hvilken beslåning, der skal anvendes i stedet, hvis rammens bredde eller højde overskrider et af max målene.

På den måde kan der oprettes en kæde af beslåninger, som programmet selv søger igennem, når man har indsat en beslåning på en model. Man indsætter altid første beslåning i kæden, hvilket er beslåningen med de mindste mål.

Målene, der skal indtastes, refererer til karmfeltets falsmål.

Max bredde, Næste bredde

Her angiver man den max. bredde (mm), som beslåningen kan anvendes på samt nøglen på den beslåning, der skal vælges i stedet, hvis max. bredden overskrides. Programmet finder selv det alternativ, der er angivet.

Har man ikke angivet en anden beslåning og begrænsningen overskrides, kan modellen ikke beregnes og der vil blive vist en fejlmelding.

Max højde, Næste højde

Her angiver man på samme måde den max højde (mm), som beslåningen kan anvendes på samt nøglen på den beslåning, der skal vælges i stedet, hvis max. højde overskrides. Programmet finder selv det alternativ, der er angivet.

Har man ikke angivet en anden beslåning og begrænsningen overskrides, kan modellen ikke beregnes og der vil blive vist en fejlmelding.

Min. bredde og Min. højde

Her indtaster man den mindste bredde og/eller højde, beslåningen kan anvendes på. Hvis målene for en given model er mindre end de indtastede min. mål, kan den ikke beregnes.

LUFT MELLEM KARM OG RAMME

Når et beslag skal sættes i en karm, reduceres rammen i størrelse ad hensyn til den plads, beslaget kræver. Man kan, for alle rammens sider, angive en størrelse for den reduktion / det luft, som beslåningen kræver. Luften skal indtastes i mm og kan angives for:

Hængselside

Grebside

3. Side

4. Side

Ved sidehængte beslåninger er 3. side i bunden og 4. side er i toppen.

Ved top- og bundhængte beslåninger er 3. side til venstre og 4. side til højre.

Hvis et karmfelt har en tillægsbeslåning udover den primære beslåning, bliver reduktionsmålene for de 2 beslåninger lagt sammen ved en nedbrydning. Angiver man negative tal i tillægsbeslåningen, vil det enkelte reduktionsmål så blive mindre end det, man har angivet i den primære beslåning.

TYPE

I brugerkode 18 kan man angive, om beslåningen skal vises på modeltegninger og i brugerkode 34 kan man angive om retningen på beslaget skal udskrives på modeltegninger.

Beslåningsgruppe

Dette felt kan anvendes som filtrerings kriterie i samlerapporter.

Feltet kan også anvendes ved udskiftning af beslåninger via Standard API. Belåningerne grupperes så hvis man udskifter en beslåning med en anden, skal de være i samme beslåningsgruppe. 

OH Variant kode

Bestiller man fyldinger hos O.H. Industri, kan man her angive deres variantkode for den bearbejdning, der skal foretages for beslaget. Når man trykker på POPUP knappen, får man en liste over de lovlige bearbejdninger, der er udvalgt i opsætningen af O.H. stamdata i Databasemodulet. Indtaster man en variantkode, der ikke findes i listen, bliver det betragtet som en ulovlig indtastning, som slettes automatisk.

Bestillingsfilen til O.H. Industri vil indeholde variantkoden, så de kan bearbejde fyldingen/pladedøren for det givne beslag.

DS-nr. styring

Dette felt benyttes til udskiftning af DS nummer på en model og feltet benyttes kun i forbindelse med XAL-integration. DS-nummer indtastes her i beslåningsregisteret. Hvis man så skifter beslag i færdigvaresvaret på en model, hvor beslaget har et andet DS-nummer end modellen, sker der en opdatering af DS-nummeret på modellen. Opdateringen sker kun på den aktuelle ordreposition og kan kun ses i XAL.

Manuel presse

Dette er et kundespecifikt felt, der benyttes til angivelse af, at karmprofiler skal presses på en manuel presse.

Specialpalle

Skal pallen specificeres som en specialpalle, sættes der et flueben i feltet ”Specialpalle”. En specialpalle anvendes, hvis der er elementer, der kræver en specialpalle. Et element kan kræve en specielpalle, hvis der i modelkonstruktionen er markeret herfor eller der indgår et tilbehør eller en beslåningstype, der er markeret for specialpalle.

UDSKIFTNING AF PROFILER

Når man anvender tillægsprofiler til Træ/Alu modeller, så kan man nu vælge om udskiftningen af profil skal gælde for basis, tillæg eller begge lag. Funktionen virker kun, når feltet koblet beslag ikke er udfyldt. Anvendes koblet beslag vil dette tvangsstyre tilllægsprofilerne.

Vægtråvare, op-og nedrunding

Disse tre felter benyttes til engelske "Sashvinduer", hvor der påmonteres lodder. AciesOne beregner vægtene på de to rammer og herudfra finder systemet, i 500 grams intervaller, de kontravægte der skal benyttes. Vægtene oprettes i lagerregisteret og skal navngives, så der dannes en kæde af råvarer med stigende vægt.

MIN/MAX VÆRDIER

Her kan angives en max vægt tilladt for rammen. Hvis rammens vægt er større end den max tilladte værdi, der er indtastet på beslaget, så vil der ved beregning af modellen gives en besked herom. I brugerkode 260 kan man vælge om beskeden skal være en beregningsfejl eller blot en information til brugeren.

Max vægt kob. ram

Her kan angives en max vægt tilladt for rammerne, når der anvendes koblede rammer. Hvis rammernes vægt er større end den max tilladte værdi, der er indtastet på beslaget, så vil der ved beregning af modellen gives en besked herom. I brugerkode 260 kan man vælge om beskeden skal være en beregningsfejl eller blot en information til brugeren.

Alternativt beslag, max vægt

Her kan der automatisk skiftes til et alternativt beslag, hvis rammevægten overskrides. (max vægten angives i feltet max vægt eller i feltet max vægt kob. ram.). Det gøres ved at indsætte det alternative beslag i feltet ”Alternativt beslag, max vægt”. Dette er ikke en kædning og derfor kan der kun anvendes ET alternativt beslag.

Koblet beslag

Har man koblede modeller med en trædel og en ALU-del, kan man her angive hvilken beslåning, der skal isættes den koblede ALU-model, når man benytter den givne beslåning på trædelen.

For at funktionen virker, skal beslåningen på ALU-delens model være et ?. Så overstyrer feltindholdet her, den beslåning som ALU-delen er oprettet med.

I brugerkode 62 kan man vælge, om beslåningen på den koblede del skal findes via sin egen matrix eller via hovedbeslåningens matrix. Alu-delens beslåning kan ikke ses på tegningen for den koblede model. Den ses først ved udskrivning af samlelisten.

Koblet beslag, kob. ram

Har man koblede rammer i en model, kan man her angive hvilken beslåning, der skal isættes den koblede ramme (rammen med det højeste rammenummer), når man benytter den givne beslåning på den første ramme (rammen med det laveste rammenummer). Den koblede beslåning angivet her vil overstyre den beslåning angivet i modelkonstruktionen. Beslåningen på den koblede del findes via sin egen matrix. Der kan laves koblede beslåninger og tillægsbeslåninger (HG1, HG2, HG3 OG HG4), hvis man har koblede rammer i en model. For at det slår igennem på tillægsbeslåningerne, skal disse aktiveres med et " ? " i karmkonstruktionen (dette er dog uanset om beslåningerne er koblede eller ej):

Deaktiver beregn af energi

Hvis der sættes en markering i dette felt, vil der ikke blive vist energiberegning på ordreudskrift for de positioner beslåningen indgår i - hverken på positionen eller energidatablad.

Deaktiver beregn af lyd

Hvis der sættes en markering i dette felt, vil der ikke blive vist data for lyd på ordreudskrift for de positioner beslåningen indgår i - hverken på positionen eller lyddata.

Kalkulations kostpriser.

Disse felter kan bruges til at definere en kostpris på beslaget, den indtastet pris erstatter råvarenes pris og anvendes i kalkulationen på tilbud/ordretidspunktet. Operationspriser vil stadig indgår i kalkulationen sammen med den indtastet kostpris.  Har feltet værdien 0 kr, så vil beslagets pris kalkuleres udfra evt. råvare samt operationer, der indgår i beslaget.

Kalk. kostpris

Den indtastet værdi gælder for dette beslag forudsat at åbningsretningen er F eller T

Kalk. k. ind

Den indtastet værdi gælder for dette beslag forudsat at åbningsretningen er indadgående

Kalk. k. ud

Den indtastet værdi gælder for dette beslag forudsat at åbningsretningen er udadgående

Fribredde reduktion

I feltet ”Fribredde reduktion” kan der angives afstanden fra fals til rammen, når døren er åbnet 90 grader. Hvis feltet ”Fribredde reduktion” på beslaget er udfyldt, så beregnes fribredden og værdien udskrives på tilbud og ordre. Fribredden beregnes efter følgende formel:

Fribredde = Karmfeltets falsbredde – FalsdybdeGREB – Fribredde reduktion - Rammeprofilhøjden

hvor falsdybdeGREB er forskel mellem karmens effektive bredde og karmens fulde bredde i grebssiden.

Fribredden i AciesOne kan kun beregnes på døre.

Dobbeltdørs validering

Her kan man angive om en beslåning er Ingen (dobbeltdør) eller gående eller stående beslåning til en dobbeltdør. Desuden kan man udfylde feltet "Dobbeltdørstype" med en betegnelse på op til 12 karakterer. Ved kalkulation af ordreposition valideres der for at der er en gående og en stående beslåning. Samtidig valideres der for om Dobbeltdørstype matcher på de 2 valgte beslåninger og om slagretninger er OK.

Lovlige sidevalg

Her kan man sætte flueben ved de åbningsretninger, der er lovlige for det pågældende beslag. Åbningsretningen vil blive valideret ved ændring af færdigvaresvaret. Er der ikke foretaget nogle valg, vil alle åbningsretningerne være gyldige.

Vis gangretning

   Denne funktion giver mulighed for at få vist gangretningen for døre med et ekstra symbol under tegningen. Gangretningen kan aktiveres med et flueben i feltet ”Vis gangretning” på beslaget. Feltet findes kun i den nye registervedligeholdelse.

TEKST

Man kan oprette tekster i tekstregisteret, der kan knyttes til de enkelte beslåninger. Teksten kan fx benyttes til at uddybe oplysninger om den valgte beslåningstype. Teksten vil blive vist under beslåningsteksten i færdigvaresvarene. Teksten vil også blive vist, selv om beslåningen ikke indgår som et færdigvaresvar.

Som et alternativ til tekster fra tekstregisteret, kan man oprette notater, der både kan rettes til kunden, sælgeren og produktionen.

1. OPERATIONER

2. RÅVARER

Her indtaster man forbruget af den enkelte råvare. Forbruget angives enten som en konstant eller som en formel. I formlen kan der henvises til de samme mål som i bearbejdningsmålenes formler og der kan refereres til de sædvanlige symboler i formler. Se evt. under Mål for forklaring.

Har man angivet, at råvaren skal hentes i profilregistret (med P, P1, P2 osv.), skal profilets nøgle stå i RÅVARE, og i FORMEL kan der stå en formel til udregning af profilets længde. Der vil så blive trukket de råvarer, der er oprettet på profilet i profilregistret og profilet vil komme med på afkortelisten.

Skal man trække mere end et profil kan man skrive antallet efter formlen. fx (OVK.LD/2),10. Her vil man få 10 stk. profiler med længde = ½ af overkarmens længde. Formlen skal stå i parentes.

Angiver man profilerne med P1, P2 osv., kan man i formlerne referere til de foregående profilers længder. Som på nedenstående eksempel hvor forbruget af profilet P2 beregnes som halvdelen af profilet P1´s længde. Man skal blot sørge for, at man refererer til en længde på et profil, der står højere oppe i tabellen.

Har man angivet, at råvaren skal hentes fra tilbehørsregistret (med T), skal tilbehørets nøgle stå i RÅVARE, og i FORMEL angives forbruget med et antal eller en formel. Der vil så blive trukket de råvarer, der er oprettet på tilbehøret i tilbehørsregistret og evt. profiler herfra vil komme med på afkortelisten.

H/V

Her indtaster man en kode for, om forbruget af råvaren afhænger af den side, rammen er hængslet i. Man kan anvende de nedenstående muligheder.

X                : Råvaren skal altid medtages.

V                : Råvaren skal medtages ved VU og HI.

H                : Råvaren skal medtages ved VI og HU.

VU                : Råvaren skal medtages ved VU.

VI                : Råvaren skal medtages ved VI.

HU                : Råvaren skal medtages ved HU.

HI                : Råvaren skal medtages ved HI.

HX                : Råvaren skal medtages ved HI og HU

VX                : Råvaren skal medtages ved VI og VU        

XI                : Råvaren skal medtages ved HI og VI

XU                : Råvaren skal medtages ved HU og VU

3. KOMPONENT MÅL

Karmprofiler benævnes:

OP (Overpind),

UP (Underpind),

VP (venstre pind),

HP (Højrepind).

Rammeprofiler benævnes:

OVR (Overramme),

UNR (Underramme),

VSR (Venstre sideramme,

HSR (Højre sideramme,

SP1 - SP24 (Sprosse 1...Sprosse24).

Rammen benævnes:

RAM

Øvrige profiler

P1, P2, P3 osv. (fra råvaretabellen)

Mål

Her opretter man oplysninger om de bearbejdninger, der skal udføres på de enkelte pinde, for at beslaget kan monteres. Oplysningerne bliver udskrevet på afkortelisten.

Man opretter en linie (konstruktionslinie) pr. bearbejdning, der skal udføres på en pind. Konstruktionslinien beskriver hvor på pinden, at bearbejdningen/operationen skal udføres, hvilken operation det er, samt bearbejdningssiden. Konstruktionslinien skal derfor indeholde en formel til angivelse af mål, operation og bearbejdningsside.

Er det hele rammen, der skal bearbejdes, skal der angives to mål i stedet for et. Disse kan angives vha. en formel, som skal være en X-koordinat og en Y-koordinat efterfulgt af en operation og en bearbejdningsside.

Der kan indtastes 60 tegn på hver linie.

Længde

Kolonnen længde kan bruges til angivelse af en bearbejdningslængde i forbindelse med mål og operation angivet i kolonnen Mål. Her kan kun skrives en længde i form af et tal eller en formel. Bearbejdningslængden kan kun bruges i maskinudtræksfiler via det udvidet brugerdefinerede maskinudtræk, som er et tilkøbsmodul til AciesOne.

I formlerne kan følgende betegnelser benyttes.

       FB                Karmfeltets falsbredde

       FH                Karmfeltets falshøjde

       RH                Reduktionsmål i hængslingssiden

       RG                Reduktionsmål i grebssiden.

       RT                Reduktionsmål i tredje side.

       RF                Reduktionsmål i fjerde side.

       RS                Slidringstykkelse.

Man kan også anvende henvisninger til profilets mål, fx OVR.LD (Overrammens længde) eller PS2.U1 (Udstemning for post2). Der kan henvises til mål både i den karm og i den ramme, beslåningen hører til.

Benytter man faste værdier i formlerne, kan man med fordel anvende formelparametre, så værdier, der benyttes flere steder, kun skal vedligeholdes et sted.

Reduktionsmål og slidringstykkelse hentes fra det pågældende karmfelts beslåning.

Operationen, som indsættes, skal være oprettet i operationsregisteret.

Bearbejdningssiden angives med

Bemærk at mål, operation og bearbejdningsside skal adskilles af komma (,)

På skærmbilledet øverst på denne side, kan man se et eks. på oprettelse af en formel. I formlen angiver VP, at det er karmfeltets venstre profil, der skal bearbejdes. VSR.LD angiver, at bearbejdningsmålet er venstre siderammes længde. NTSH er operationen "Not til hængsler sidehængt", der skal udføres og I angiver, at bearbejdningen skal foretages på den indvendige side af profilet.

Øvrige formelregler

En tophængt beslåning kan kun anvendes tophængt, en bundhængt kan kun anvendes bundhængt og en sidehængt kan kun anvendes på en sidehængt ramme.

Der skal dog ikke skelnes imellem venstre- og højrehængt. Formler for alle sidehængte beslåninger skal oprettes for en venstrehængt udadgående ramme. Når en beslåning anvendes på en højrehængt eller en venstrehængt indadgående ramme, finder programmet selv ud af dette og ændrer bearbejdningen på følgende måde:

Bearbejdninger på vandret karmtræ afsættes, så mål, der i en venstrehængt beslåning skal afsættes fra karmfeltets venstre kant, i stedet bliver afsat fra højre kant og omvendt ved O-mærkede bearbejdninger.

Bearbejdninger på VP flyttes over til HP og bearbejdninger på HP flyttes til VP. Bearbejdningssiden på lodret karmtræ ændres ligeledes så et V ændres til H og et H ændres til V. Øvrige bearbejdningssider ændres ikke.

Bearbejdninger på vandret rammetræ ændres, så mål fra venstre rammekant i stedet afsættes fra højre rammekant. Bearbejdninger på VSR flyttes til HSR og omvendt. Bearbejdningssiden på VSR og HSR ændres ligeledes, så et V ændres til H og et H ændres til V. Øvrige bearbejdningssider ændres ikke.

Ved oprettelse af formler har alle målsætninger for karmtræ reference (nul punkt) i karmfeltets nederste venstre kant (FALS) og alle mål på rammetræ har reference i rammens nederste venstre kant. Det er muligt at ændre på dette ved at indtaste et af bogstaverne d, D, O, F, L, eller E som første tegn på linjen umiddelbart før målet (formlen). Anvender man bogstavangivelser, skal formlen være indsat i parentes.

Et d eller D som første tegn angiver, at målet er direkte. Et d betyder, at målet overføres direkte til profilet, dvs. uden nogen form for korrektion. Et D betyder, at målet overføres som et fast mål uden korrektion for karmfeltets placering men med den sædvanlige justering for venstre-/højrehængt beslåning.

Et O betyder, at mål på karmtræ afsættes fra oven. Ved mål på lodret karmtræ vil et O medføre, at målet i karmfeltet afsættes med karmfeltets øverste kant som reference, i stedet for nederste kant. Det medfører også, at målet på karmprofilet afsættes med nulpunkt i øverste venstre hjørne i øverste karmfelt i stedet for nederste venstre hjørne i nederste karmfelt. Ved mål på vandret karmtræ vil målet blive afsat på lignende vis fra højre. Et O kan ikke bruges samtidig med et D eller d og heller ikke på rammetræ, hvor det ville være betydningsløst.

Et F eller FO markerer, at målet er afsat fra fals, henholdsvis start eller slut. F svarer til at der ikke angives noget og FO svarer til O.

Et L eller LO markerer, at målet er afsat fra lysning, henholdsvis fra start eller slut.

Et E eller EO markerer, at målet er afsat fra enden af pinden, henholdsvis fra start eller slut.

På afkortelisten og i udtræk maskiner kan man ikke se hvilke mål, der er afsat fra oven. Målene indgår blot i den almindelige sortering med de mindste mål først.

4.Betingelse (formel) og informationstekst

Her er der mulighed for at få vist en tekst, hvis en given betingelse er opfyldt. Teksten fra informationsfeltet vises i en infoboks ved tilbud/ordreberegning samt ved serieberegning, når betingelsen fra formel feltet er opfyldt.

Betingelsen for den viste informationstekst kan også give en beregningsfejl, hvis der er sat et flueben i feltet ”Beregningsfejl ved betingelse”. Er der ikke sat et flueben her, så vil informationsteksten kun blive vist som en information og positionen kan beregnes selv om betingelsen er opfyldt.

I formlen for betingelsen kan der anvendes almindelige regneregler samt indgå forskellige forkortelse som fx FH, FB, OVR.LD, UNR.EB osv.

5. UDSKIFTNING AF TAPOPERATIONER

Notat

Her er der mulighed for at skrive et notat til intern brug. Notatet udskrives ikke nogen steder og vil derfor kunne bruges af konstruktøren til notater tilhørende de enkelte poster.

Revideret d. 27.07.2021 / SMA