Softwareudviklere - Backend og arkitektur

Bliv en del af et helt ny team, der skal udvikle en ny platform baseret på cloud-teknologi

Vi søger to passionerede og ambitøse softwareudviklere, som skal arbejde med udvikling af en ny cloud-baseret platform til vores nuværende og fremtidige IT-brancheløsninger. Du skal i jobbet hovedsagelig arbejde med arkitektur og udvikling af forskellige Microservices.

Du bliver en del af en specialiseret softwarevirksomhed med engagerede og fagligt kompetente udviklere. En virksomhed, som arbejder tæt sammen med sine kunder med henblik på at skabe solide og værdiskabende løsninger. Du bliver del af et nyoprettet og selvstændigt udviklingsteam med en "startup-kultur", hvor du har store muligheder for indflydelse. Teamet forventes at tælle fem kompetente udviklere, når det er fuldtalligt.

Du skal arbejde på en platform, der bygger på en Microservice-arkitektur. Som backendudvikler får du hovedansvar for en eller flere services. Du skal derfor motiveres af at tage ansvar for kontinuerligt at fastlægge behov, designe, kode, implementere og teste ny funktionalitet. Dine projekter og opgaver vil få stor variation, hvor du kommer til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer. Udviklingsarbejdet vil ske som en dynamisk proces med stort fokus på vidensdeling og løbende sparring.

Vi tilbyder dig
Du får som udvikler i et nyoprettet team en betydningsfuld rolle i en særdeles veletableret og vækstorienteret virksomhed med et attraktivt kontormiljø. Du får store muligheder for både faglig og personlig udvikling. Dialogformen er uformel, hvilket er med til at skabe en stærk samarbejdskultur og et unikt software-udviklingsmiljø. Du vil møde fleksibilitet, hvilket giver dig rigtig gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag. Du tilbydes naturligvis en god gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vores forventninger til dig

  • Du har passion for softwareudvikling, og så er du nysgerrig
  • Du er en relevant teoretisk IT-uddannelse eller opnået et tilsvarende teoretisk niveau gennem praktisk arbejde
  • Du har minimum tre års praktisk erfaring med softwareudvikling
  • Mestrer et eller flere programmeringssprog - fx C# eller Java
  • Du har indblik i hele byggeprocessen - Continuous Integration & Continuous Deployment
  • Du har kendskab eller erfaring med Cloud og API udvikling/brug

Du trivers med innovation i dit udviklingsarbejde, og du motiveres af at arbejde både selvstændigt og sammen med dygtige kollegaer. Du er "Fast learner" og deler gerne ud af din viden. Du er struktureret, kvalitetsbevidst og en god afslutter. Du formulerer dig ubesværet på dansk i både skrift og tale.

Ansøg her

keyboard_arrow_up