Hos Skive Stykgodscenter er der travlt. Meget travlt.
Hver dag bliver hundredvis af varer indleveret på adressen i Skive, og lige så mange bliver sendt videre til modtagere i hele landet. Det kræver et køligt overblik at holde styr på hundredvis af forsendelser, der hver dag hentes og bringes.Og faktisk kræver det lidt mere end et køligt overblik.
Store datamængder er en udfordring
Som transport- og logistikvirksomhed har Skive Stykgodscenter masser af data at holde styr på. Faktisk ville det kræve 5 gange så mange medarbejdere til at klare arbejdet, hvis det ikke var for økonomiløsningen, fortæller Jan Bach, der er administrationschef i virksomheden.
Derfor benytter Skive Stykgodscenter sig af økonomiløsningen C5 fra Microsoft, som de driver i samarbejde med Acies. Økonomiløsningen spiller en væsentlig rolle for det daglige arbejde med at styre en stor flåde af køretøjer og er helt afgørende for, at forretningen flyder gnidningsfrit:
”Vi kan afvikle vores dagligdag med stor sikkerhed, vi kan tilbyde hurtigere levering, og vi har styr på, hvor vores varer er hele tiden. Det er kæmpe fordele for vores forretning, ” siger Jan Bach.
Altid til at få fat på et kendt ansigt
Når der opstår problemer i hverdagen, der kræver en hurtig løsning, er det vigtigt at vide, hvem man skal ringe til. Hos Skive Stykgodscenter er de aldrig i tvivl om, hvem de skal have fat på, når det brænder på, fortæller Jan Bach:
”Jeg har to personer som faste kontakter. Det er nogen, jeg altid kan ringe til og som kender vores løsning ud og ind. Vi er aldrig blevet kastet rundt mellem forskellige medarbejdere. Det var også en forudsætning for os, da vi i sin tid valgte Acies.”
Jan Bach slutter af:
”Desuden virker de til at have en god virksomhedskultur. Jeg har besøgt dem et par gange, og det er altid et rart miljø at træde ind i.”
Vil du ha’ den lange version?
Udfyld formularen, eller kontakt os direkte. Så kan vi tage en uforpligtende snak.
+45 8680 6300